Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at hans mosters ægtefælle havde forsøgt at få mosteren til at tilskøde ham en jordlod i Paghman-provinsen. Ansøgeren vidste ikke andet om jorden, end at den var meget værdifuld. Ansøgerens herboende svigermoder var i 2008 blevet ringet op af en veninde til mosteren, som havde fortalt svigermoderen, at mosteren var blevet skudt. Da det ikke var mosterens ægtefælle selv, der havde ringet til ansøgeren eller til svigermoderen, gik ansøgeren ud fra, at det var mosterens ægtefælle, der havde skudt mosteren på baggrund af deres stridigheder omkring jorden. Ansøgeren frygtede herefter overgreb fra mosterens ægtefælle, hvis ansøgeren vendte tilbage til Afghanistan, idet mosterens ægtefælle fortsat efterstræbte jorden. Ansøgeren havde endvidere gjort gældende, at han risikerede problemer som følge af sin fars forhold. Flygtningenævnet kunne efter ansøgerens forklaring lægge til grund for sagen, at mosterens ægtefælle ønskede at tilegne sig jorden. Et flertal af nævnets medlemmer fandt imidlertid ikke på det foreliggende grundlag sandsynliggjort, at mosteren var blevet skudt af ægtefællen, da dette alene var ansøgerens egen formodning. Flertallet bemærkede i den forbindelse, at mosteren havde været bosat i Kabul, og flertallet var af den opfattelse, at der kunne have været andre grunde til, at mosteren var afgået ved døden. Den omstændighed, at ægtefællen ikke selv havde ringet til ansøgeren eller til ansøgerens svigemoder, sås ikke at kunne medføre nogen ændret vurdering af sagen. Det kunne meget vel tænkes, at ægtefællen ikke var i besiddelse af et telefonnummer til ansøgeren. Flertallet fandt endvidere, at hvis mosterens ægtefælle havde ønsket herredømme over den nævnte jordlod, havde han haft mulighed herfor uanset mosterens protester. Efter baggrundsoplysningerne måtte det lægges til grund for sagen, at jordejere ikke kunne påregne den nødvendige beskyttelse imod uretmæssige overgreb, herunder at personer uberettiget tilegnede sig jord uden adkomst. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at mosterens ægtefælle efter det oplyste ikke havde foretaget sig andet i relation til at tilegne sig jorden siden 1992 end fysiske overgreb på mosteren. Under disse omstændigheder fandt flertallet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan ville være i reel risiko for asylbegrundende forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren efter det oplyste var uden tilbageværende familiemedlemmer i Afghanistan, eller i øvrigt uden anden form for netværk, fandtes ikke at kunne føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund for sagen, at ansøgeren var i forfølgelsesrisiko som følge af faderens forhold, idet ansøgeren havde kunnet opholde sig i Kabul i flere år forud for udrejsen. Afg/2009/5
