Nævnet stadfæstede i december 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk tadjik fra Kabul. Ansøgeren havde i Afghanistan drevet en bod, hvorfra han havde solgt cigaretter. Han havde flere gange solgt cigaretter til en venlig person, der havde givet flere penge for cigaretterne, end ansøgeren havde opkrævet. For at gøre gengæld, havde ansøgeren en dag overleveret en taske fra denne person til en anden kunde. To dage senere havde personen igen henvendt sig til ansøgeren, men denne gang var han sammen med to andre personer, der havde truet ansøgeren til at samarbejde med dem. Ansøgeren var derefter flygtet fra Afghanistan. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt, at en navngiven persons og dermed bandens henvendelse til ansøgeren og dens forsøg på at få ansøgeren involveret i kriminalitet, måtte anses som almindelig, tilfældig kriminel virksomhed. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde været involveret i et sådant omfang, at det måtte antages, at banden ville udfolde særlige bestræbelser på at efterstræbe ansøgeren, som følge af hans modvilje mod at deltage i yderligere aktiviteter. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren var i en reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvorfor ansøgeren ikke havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at de grunde, som ansøgeren havde påberåbt sig, ikke var omfattet af Flygtningekonventionen. Afg/2009/47
