Nævnet meddelte i december 2009 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der var indrejst som uledsaget mindreårig, er etnisk hazare fra Ghazni-provinsen i Afghanistan, og at han som asylmotiv havde henvist til frygt for at blive dræbt som følge af sin nu afdøde faders forhold. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ansøgeren havde forklaret konsistent under sagen, og Flygtningenævnet fandt derfor at kunne lægge hans forklaring til grund. Det kunne således lægges til grund, at ansøgeren var flygtet til Iran sammen med sin familie, da ansøgeren havde været cirka to år gammel, at familien var vendt tilbage, da ansøgeren havde været cirka 14 år gammel, at fire mænd derefter var brudt ind i huset, havde slået faderen og truet ham og familien på livet, at ansøgerens storebroder var blevet fundet knivdræbt fire til fem måneder senere, og at faderen derefter var blevet dræbt af skud, da han havde befundet sig i familiens forhave. Indledningsvis bemærkedes, at den omstændighed, at ansøgeren ikke havde kunnet forklare nærmere om faderens forhold, herunder hvem han måtte have haft et modsætningsforhold til, ikke, henset til ansøgerens alder, fandtes at kunne komme ansøgeren til skade. Flygtningenævnet bemærkede derefter, at det vel fremgik af baggrundsmaterialet, at sikkerhedssituationen i Ghazni-provinsen var meget usikker, og at det derfor ikke kunne udelukkes, at de begivenheder, familien var blevet udsat for, skyldes almindelig kriminalitet. Under hensyn til, at der var tale om tre alvorlige begivenheder og den tidsmæssige sammenhæng mellem disse begivenheder og familiens tilbagevenden fra Iran, fandt nævnet imidlertid, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at begivenhederne havde været målrettet mod familien, og at også ansøgeren ville være i risiko for tilsvarende overgreb, hvis han vendte tilbage til Afghanistan. Afg/2009/45
