Nævnet meddelte i december 2009 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Ghazni-provinsen. Ansøgeren oplyste ved indrejsen, at han var mindreårig, men blev senere i forbindelse med en undersøgelse ved Retspatologisk Institut vurderet til at være 19 år eller derover. Ansøgerens fader havde været kommandant i Wahdat-partiet og havde deltaget i krigshandlinger fra en base i Pakistan. Kort tid efter faderen var kommet hjem til familien i 2004/2005 var faderen blevet dræbt i familiens hjem af ukendt gerningsmænd Ansøgeren mente, at der havde været tale om personer, som ansøgerens fader havde kæmpet imod under krigen. Efterfølgende havde de samme personer truet med at slå ansøgerens ældste broder ihjel og havde bortført ansøgerens søster. Ansøgeren var selv blevet forsøgt bortført. Kort tid efter var ansøgeren sammen med sin moder og to ældre søskende udrejst til Iran. Efter nogle års ophold i Iran og Grækenland indrejste ansøgeren i Danmark. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt herefter, at der var en reel risiko for, at ansøgeren ville blive udsat for overgreb fra den person eller personkreds, der havde dræbt hans fader og bortført hans søster. Ansøgeren havde således behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. De grunde, der var til forfølgelsen af ansøgeren, var ikke omfattet af Flygtningekonventionens bestemmelser, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte betingelserne efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afg/2009/44
