Afg200941

Nævnet stadfæstede i december 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk hazara fra Kabul. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han igennem en ven var kommet i besiddelse af en bibel og nogle billeder med kristne motiver, hvilket ansøgerens farbroder havde opdaget og fortalt videre i moskéen og til en lokal mullah. Denne havde beskyldt ansøgeren for at være konverteret til kristendommen og sagt, at ansøgeren skulle slås ihjel som følge heraf, hvilket farbroderen havde konfronteret ansøgeren med. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hans fader var død, og at farbroderen havde ønsket at indtræde som overhoved for familien og gifte sig med ansøgerens moder, hvilket ansøgeren havde været imod. Farbroderen havde truet ansøgeren og hyppigt udsat ham for vold som følge af konflikterne. Farbroderen var på et tidspunkt kommet med to soldater for at anholde ansøgeren på grund af fundet af ansøgerens bibel og billeder, hvorefter ansøgeren var flygtet fra hjemmet. Efter ansøgerens udrejse var farbroderen blevet slået ihjel af en ukendt person. Ansøgeren var af farbroderens søn blevet beskyldt for at have myrdet farbroderen. Sønnen havde stukket ansøgerens lillebroder med en kniv, og ansøgerens moder og søskende var som følge af konflikten efterfølgende udrejst til Iran. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens asylmotiv over for Udlændingeservice var blevet oplyst som den konflikt, ansøgeren havde haft med sin farbroder og dennes beskyldninger og vold mod ansøgeren. Navnlig beskyldningerne om ansøgerens konvertering til kristendommen og farbroderens oplysning herom til en mullah og den påfølgende henvendelse, hvor farbroderen var ledsaget af to soldater, havde været baggrunden for ansøgerens udrejse i slutningen af 2008. Ansøgeren havde oplyst, at han er shia-muslim, ugift og havde arbejdet som bygningsmaler. Ved udrejsen havde hans moder og søskende fortsat boet i hjemmet i Kabul. Ved udrejsen var ansøgeren ikke konverteret til kristendommen, men han havde interesseret sig for Biblen og den kristne tro. Ansøgeren havde ifølge den beskikkede advokats indlæg samt under nævnsmødet oplyst, at farbroderen var blevet dræbt i efteråret 2009. Ansøgeren var blevet beskyldt for at stå bag drabet. Der var konflikt mellem farbroderens søn og ansøgerens lillebroder, som var blevet tilføjet stik med en kniv. Episoden havde medført, at ansøgerens moder og søskende nu var udrejst til Iran. Flygtningenævnet lagde efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger til grund, at farbroderen havde opdaget Biblen og de to kristne billeder på ansøgerens værelse i hjemmet i Kabul og oplyst herom til den lokale mullah og i moskéen. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at farbroderen forud havde været i konflikt med ansøgeren og herunder havde søgt at opnå ægteskab med ansøgerens moder. Ansøgerens oplysninger om den dødstrussel, som mullahen skulle have fremsat mod ham, kom alene fra farbroderen. Ansøgeren var ikke konverteret til kristendommen, heller ikke efter indrejsen i Danmark. Han havde ikke, hverken i Afghanistan eller i Danmark, udadtil fremsat tilkendegivelser om, at han havde søgt en kristen tilknytning og ville konvertere. Han havde ikke i Danmark været tilknyttet nogen kristen menighed. Nævnet fandt, at ansøgeren måtte anses for i Kabul at have levet et almindeligt liv uden at have haft en særlig position eller lokal betydning. Han havde ikke været i konflikt, hverken med religiøse grupperinger eller myndighedspersoner. Selvom der måtte være blevet fremsat beskyldninger mod ansøgeren om konvertering til kristendommen, havde beskyldningerne alene hidrørt fra farbroderen. Nævnet fandt ikke, at de fremsatte beskyldninger fra den nu afdøde farbroder i sig selv indebar, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kabul risikerede en asylbegrundende efterstræbelse. Nævnet fandt, at ansøgerens konflikt primært måtte anses for relateret til det langvarige uvenskab, der havde været mellem ansøgeren og farbroderen. Det forhold, at farbroderen knapt et år efter ansøgerens udrejse var blevet dræbt uden for hjemmet, uden at de nærmere omstændigheder herved kendtes, og at ansøgeren af farbroderens søn var blevet beskyldt for at stå bag drabet, medførte ikke en ændret vurdering. Ansøgeren forhold fandtes helt overvejende at måtte anses for en konflikt af privat karakter, hvorom ansøgeren i Kabul kunne søge myndighedernes beskyttelse. Samlet fandt nævnet derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller umenneskelige overgreb eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2009/41