Afg200938

Nævnet stadfæstede i december 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i begyndelsen af 2009. Ansøgeren er etnisk tadjik og shia- muslim fra Herat. Ansøgeren havde angivet som sit asylmotiv, at han i slutningen af 2008 havde indledt et forhold til en pige, der var etnisk pashtun. Hun var kort tid efter flygtet hjemmefra og var flyttet ind hos ansøgeren. De havde efterfølgende forsøgt at indgå giftemål ved retten, men dette var ikke lykkedes, idet pigens fader ikke havde billiget giftemålet og var gået til angreb på dem. Natten efter, de havde været i retten, havde tre bevæbnede personer bortført ansøgeren og pigen. De var blevet kørt hen til et sted, hvor pigens fader havde været, og ansøgeren var blevet slået og sparket. Ansøgeren var efterfølgende blevet sluppet fri og var herefter udrejst. Ansøgerens morbroder var blevet dræbt i starten af 2009 grundet ansøgerens forhold, og ansøgeren havde under nævnsmødet fremlagt en række dokumenter relateret til morbroderens død. Flygtningenævnet udtalte, at det efter udlændingeloven påhviler ansøgeren at sandsynliggøre det asylmotiv, som han påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet lagde herved vægt på, at det giftemål, som ansøgeren havde forklaret om, i sig selv forekom usandsynligt, hvortil kom, at ansøgeren havde forklaret divergerende om centrale dele af asylmotivet, herunder om han var blevet gift eller ej og om omstændighederne i forbindelse med forsøget på at blive gift. De af ansøgeren under nævnsmødet fremlagte dokumenter ændrede ikke herved. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren ville risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville have behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Afg/2009/38