Afg200937

Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk hazara fra Afghanistan, og at hun siden 1990 havde opholdt sig udenfor Afghanistan. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede forfølgelse på grund af sin faders problemer, dels med faderens eget tidligere parti Herkat Eslami dels med et sunni-muslimsk parti. Ansøgeren frygtede desuden at blive dræbt af sin ægtefælle eller sin egen familie, fordi hun i Grækenland havde været udsat for voldtægt, der havde resulteret i, at hun havde født et barn. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens faders position som gruppe-leder i et shia-muslimsk parti og mulige deraf følgende uoverensstemmelser med såvel sit eget parti som et sunni-muslimsk parti kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 for ansøgeren. Nævnet lagde herved vægt på, at faderens aktiviteter lå langt tilbage i tid, og at såvel ansøgeren som faderen havde forladt Afghanistan omkring 1990. Nævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren som følge af faderens tidligere forhold ved en tilbagevenden til hjemlandet på nuværende tidspunkt ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens formodning om ved en tilbagevenden til hjemlandet at være i en asylbegrundende risiko for overgreb fra sin ægtefælle eller familie på grund af hendes seneste barn, der var en følge af voldtægt, var således underbygget, at den kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærkede herved, at ansøgeren efter det oplyste ikke siden udrejsen fra Tyrkiet i 2007 havde haft kontakt med sin ægtefælle eller sin familie, hvis opholdssted hun ikke var bekendt med. Den omstændighed, at ansøgeren var en enlig kvinde uden netværk i Afghanistan, kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afg/2009/37