Nævnet stadfæstede i oktober 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i begyndelsen af 2009. Ansøgeren havde ved indrejsen og overfor Udlændingeservice som asylmotiv påberåbt sig, at han var blevet slået af sin stedfader. Han havde også oplyst, at familien havde været hjemme, da han forlod hjemmet. Under Flygtningenævnets behandling af sagen, påberåbte ansøgeren som asylmotiv, at han frygtede sin stedfader, fordi ansøgeren havde tabt sin 3-4 måneder gamle lillesøster. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens nye forklaring til den beskikkede advokat og for nævnet til grund. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke gav nogen rimelig grund til ikke tidligere at have afgivet den forklaring, som han nu påberåbte sig, og at ansøgeren i sin oprindelige forklaring havde afgivet en endog meget detaljeret forklaring om omstændighederne ved flugten fra hjemmet – en forklaring, som nu helt blev fraveget, idet ansøgeren efter den nye forklaring havde været alene, da han havde forladt hjemmet. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens konflikt med sin stedfader måtte anses for en privatretlig konflikt, og at denne ikke kunne anses for at være på et sådant niveau og af en sådan intensitet, at det måtte anses for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at ansøgeren havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2009/30
