Nævnet stadfæstede i oktober 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i slutningen af 2008. Flygtningenævnet udtalte, at uanset om ansøgerens forklaring om, at hans fader omkring 2001 som medlem af Hezb-e Wahdat, havde dræbt to medlemmer af Hezb-e Harakat, samt at ansøgeren i 2004 af nogle medlemmer af Hezb-e Harakat, var blevet tilbageholdt og udsat for nogle overgreb, lagdes til grund, kunne dette ikke anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at forholdene lå langt tilbage i tid samt på, at ansøgeren var blevet løsladt efter cirka en uges tilbageholdelse. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren herefter havde opholdt sig i cirka tre år i en nærliggende landsby, uden at han i den periode var blevet opsøgt af personer fra Hezb-e Harakat. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for umenneskelig behandling eller overgreb. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7. Afg/2009/29
