Nævnet stadfæstede i september 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i slutningen af 2008. Ansøgeren havde som asylmotiv angivet, at hans far og bror var blevet anholdt af Nordalliancen i 2001, og han ikke siden havde hørt fra dem. I 2002 var ansøgeren selv blevet tilbageholdt et par dage af personer fra Nordalliancen og i denne forbindelse udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren havde efter denne episode, indtil sin udrejse i 2005, opholdt sig hos sin moster, der boede i en større by end hans hjemby. Ansøgeren frygtede ved en tilbagevenden at blive slået ihjel af personer fra Nordalliancen eller Taliban. Flygtningenævnet udtalte, at uanset om ansøgerens forklaring lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet det ikke herved sandsynliggjort, at ansøgeren havde været konkret og individuelt forfulgt. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at Nordalliancens arrestation af ansøgerens fader og broder i 2001 havde været led i en generel arrestation af flere tusinde mennesker. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at der i 2001-2002, hvor ansøgeren havde gemt sig i kælderen under bopælen, ikke var blevet rettet henvendelse på bopælen af personer fra Nordalliancen. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren, efter at han i 2002 var blevet tilbageholdt af folk fra Nordalliancen og herunder udsat for fysiske overgreb, havde opholdt sig to år hos sin moster, uden at han i den anledning var blevet udsat for overgreb. Flygtningenævnet lagde herved desuden vægt på, at ansøgeren, i de to år han havde opholdt sig hos mosteren, havde færdedes offentligt, og at han i 2004 havde indgået ægteskab. Flygtningenævnet fandt ikke, at det forhold, at ansøgeren var blevet ven med en kristen nabo, kunne tillægges betydning ved sagens afgørelse. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, umenneskelig behandling eller overgreb. Afg/2009/21
