Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde opgivet sit fødselsår til at være 1992, men Udlændingeservice havde efterfølgende efter retsmedicinske undersøgelser fastsat fødselsåret til 1989. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hans farbroder, der havde været offentlig anklager, i 1995/1996 var blevet slået ihjel af ukendte gerningsmænd. Ansøgeren frygtede nu selv at blive slået ihjel af de samme personer, som havde slået farbroderen ihjel. Ansøgeren henviste desuden til, at han frygtede at blive taget med af Taliban, og at han som etnisk hazara blev diskrimineret i hjemlandet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under nævnsmødet fastholdt, at han var under 18 år. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde påklaget Udlændingeservices afgørelse om aldersfastsættelse. Flygtningenævnet fandt derfor grundlag for at behandle sagen, idet Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke forelå omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at ansøgeren ikke var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsprocedure i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk hazara og opvokset i Kabul. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgerens farbroder, der også havde været ansøgerens stedfader, havde været offentlig anklager og statsansat under PDPA, men nævnet kunne ikke lægge til grund, at farbroderen havde været højt profileret. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at oplysningerne om farbroderens profilering først var fremkommet i forbindelse med nævnsmødet gennem et brev fra ansøgerens moder, og at ansøgerens forklaring om baggrunden for brevet og de øvrige dokumenters sene fremkomst ikke var fremtrådt som troværdig med hensyn til ansøgerens kontakt med familien. Flygtningenævnet fandt det desuden usandsynligt, at ansøgeren ikke selv skulle have haft kendskab til farbroderens høje profilering. Uanset om ansøgerens farbroder i nogen grad måtte have været profileret under PDPA, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde asyl for ansøgeren. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at drabet på farbroderen havde fundet sted i 1995/1996, og at ansøgeren havde kunnet opholde sig i hjemlandet i den mellemliggende tid indtil udrejsen i 2007. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens generelle frygt for at blive taget til fange af Taliban, der ifølge ansøgeren tog børn og unge, der vaskede biler på gaderne, var af en sådan konkret karakter, at den kunne begrunde asyl for ansøgeren. De generelle forhold for etniske hazarare kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Afg/2009/2
