Afg200918

Nævnet stadfæstede i august 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008 på visum med henblik på at besøge sin herboende datter. I forbindelse med Talebans magtovertagelse i Kabul i 1996 var ansøgerens ægtefælle og en af hendes døtre blevet dræbt. Efterfølgende var ansøgeren sammen med sine børn rejst til Pakistan, hvor de havde opholdt sig i tre år. Efter Karzais magtovertagelse var ansøgeren og hendes børn vendt tilbage til Kabul, hvor ansøgeren herefter havde boet sammen med en datter og en søn. Sønnen havde studeret på universitetet i Kabul, hvor han havde mødt en pige, som han havde forelsket sig i. På et tidspunkt havde sønnen bedt ansøgeren om efter afghansk tradition at bede pigens familie om tilladelse til, at han og pigen kunne blive gift. Pigens forældre er pashtuner og sunni-muslimer og stærkt religiøse. Pigens far var meget indflydelsesrig og tilhørte Hezbe Islami. Pigens forældre havde nægtet at give tilladelse til, at deres datter kunne gifte sig med ansøgerens søn, fordi ansøgerens familie var hazaraer og shia-muslimer. Ansøgeren havde sagt dette til sønnen, som herefter havde fortalt, at pigen var gravid. Sønnen havde herefter sagt til ansøgeren, at han og pigen var nødt til at flygte, fordi deres liv var i fare. Herefter var sønnen og pigen taget af sted, og ansøgeren havde ikke hørt fra dem siden. Få dage senere var ansøgeren blevet opsøgt af pigens far og farbror og to andre mænd. De fire mænd havde spurgt ansøgeren efter sønnen og ransaget ansøgerens bopæl. De havde truet med at dræbe ansøgeren, såfremt hun ikke oplyste, hvor sønnen og pigen opholdt sig. Ansøgeren var straks herefter flygtet til Pakistan, hvor hun havde opholdt sig i to et halvt år, inden hun var vendt tilbage til Kabul for at få udstedt pas. Ansøgeren havde opholdt sig hos datteren i Kabul i cirka 15 dage og havde fået udstedt pas. Herefter var hun vendt tilbage til Pakistan, hvorfra hun var udrejst til Danmark. Datteren og hendes ægtefælle var efterfølgende blevet tvunget til at flygte til Iran på grund af ansøgerens søns konflikt. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at hun i 2006 var blevet opsøgt af familiemedlemmer til sønnens kæreste, og at familiemedlemmerne havde fremsat trusler over for ansøgeren med henblik på at få hende til at oplyse sønnens opholdssted. Ansøgeren var straks udrejst til Pakistan, men var kort tid efter vendt tilbage til Kabul for at få udstedt pas. Hun havde opholdt sig i Kabul i hvert fald i 15 dage. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at datteren, som ansøgeren havde opholdt sig hos, var udrejst tidligere end i 2008. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i forbindelse med asylregistreringen havde forklaret, at datteren var udrejst ikke lang tid før afhøringen, og at hun under samtalen hos Udlændingeservice udtrykkeligt havde nævnt årstallet 2008. Ansøgeren havde forklaret, at hun under de 15 dages ophold i Kabul ikke var blevet opsøgt af familiemedlemmer til sønnens kæreste, og at datteren ikke på noget tidspunkt var blevet opsøgt af familien til sønnens kæreste. Ansøgeren søgte først om asyl efter at have opholdt sig her i landet i over en måned. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en reel risiko for at blive udsat for overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren alene havde to søskende og dermed et begrænset netværk i Afghanistan, fandtes ikke i sig selv at kunne begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afg/2009/18