Nævnet meddelte i juli 2009 opholdstilladelse (B–status) til en mandlig ansøger fra Afghanistan. Indrejst i 2007. Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra Laghman-provinsen. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren og dennes familie havde været tilknyttet PDPA, og at flere familiemedlemmer havde været officerer i politiet eller militæret. Nævnet lagde endvidere til grund, at familien i 1992 – efter Najibullah-regeringens fald – var flygtet til Pakistan, hvorfra de var vendt tilbage til Afghanistan efter Talibans magtovertagelse. Efter tilbagekomsten blev ansøgeren, dennes fader og to farbrødre anholdt af Taliban. Faderen og farbrødrene var forsvundet, og deres skæbne var ukendt. Ansøgeren var blevet tilbageholdt af Taliban i et år og var blevet udsat for overgreb under tilbageholdelsen. Ansøgeren var undsluppet og var på ny udrejst til Pakistan. Efter et ophold i Rusland fra 2001 til 2006 var ansøgeren sammen med fem søskende og moderen vendt tilbage til Afghanistan, hvor de havde taget ophold på deres landejendom i Laghman-provinsen. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han tilhørte en familie, som i Afghanistan var kendt som havende tilknytning til det tidligere kommunistiske regime, og at han risikerede forfølgelse som følge heraf fra personer fra Mujahedin-bevægelsen, som samarbejdede med magthaverne i landet. Ansøgeren havde i den forbindelse henvist til, at familien før udrejsen fra Afghanistan i begyndelsen af 2007 var blevet truet til at sælge deres ejendom til underpris til den lokale kommandant, samt blevet truet til at forlade området. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens familie med fremtrædende stillinger under Najibullahs regime og med store jordbesiddelser måtte antages for værende kendte i Afghanistan, og at det derfor ville være vanskeligt for ansøgeren ved et eventuelt modsætningsforhold til magthavere i Afghanistan at undgå at bringe sig i søgelyset. Ansøgeren havde i perioden efter Najibullah-regimets fald to gange forsøgt at vende tilbage til Afghanistan. Første gang havde dette resulteret i tilbageholdelser af ansøgeren og flere familiemedlemmer, herunder ansøgerens fader, hvorunder ansøgeren var blevet udsat for overgreb. Anden gang var familien af en lokal kommandant blevet truet til at sælge deres jordbesiddelse til underpris, hvorefter de igen efter trusler fra kommandanten havde følt sig nødsaget til at forlade Afghanistan. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren efter en samlet vurdering derved havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde ved vurderingen særlig vægt på oplysningerne om familiens fremtrædende position, den tidligere tilbageholdelse, faderens og andre familiemedlemmers forsvinden, samt baggrundsoplysninger om forholdene for større jordbesiddere i Afghanistan. Afg/2009/17
