Nævnet stadfæstede i april 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2007. I slutningen af 2006 rejste ansøgeren sammen med sin moder og bedstemoder samt ansøgerens ægtefælle og deres tre børn tilbage til deres hjemby i Afghanistan. Ansøgeren opholdt sig i hjemlandet i tre dage, førend han alene udrejste på ny. Flygtningenævnet lagde ved sagens afgørelse til grund, at ansøgeren er etnisk pashtun fra Kunar provinsen i Afghanistan, og at han fra 1995 til 2006 havde opholdt sig i en flygtningelejr i Pakistan sammen med sin moder. Under opholdet i flygtningelejren var ansøgeren blevet gift og har nu tre børn med sin ægtefælle. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han i oktober 2006 i flygtningelejren i Pakistan var blevet opsøgt af en kommandant og truet af denne med, at ansøgerens børn ville blive slået ihjel, hvis han ikke rejste tilbage til Afghanistan og tilsluttede sig kommandantens Mujahedin-bevægelse, lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at kommandanten i flygtningelejren havde opsøgt adskillige andre end ansøgeren. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig i lejren i over ti år uden problemer. Flygtningenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren herefter var rejst fra Pakistan til sin hjemby i Kunar-provinsen med hele sin familie, hvorefter han efter tre dage var udrejst alene, selvom kommandanten havde truet med at dræbe hans børn. Flygtningenævnet lagde endvidere en vis vægt på, at ansøgeren først under samtalen med advokaten havde oplyst, at han var rejst til Afghanistan for at søge hjælp hos amerikanerne. Flygtningenævnet fandt det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for umenneskelig behandling eller overgreb. Afg/2008/8
