Nævnet stadfæstede i marts 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Født i 1991. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er en cirka 16-årig uledsaget mindreårig, som havde gået fem år i skole i Afghanistan. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring måtte vurderes i lyset heraf. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ansøgeren havde som sit asylmotiv anført, at han frygtede, at hans søsters ægtefælle, der var kommandant, ville slå ham ihjel, idet kommandanten troede, at det var ansøgeren, der havde planlagt, at hans søster og kommandantens 16-årige datter, skulle forlade ham. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet denne havde virket usandfærdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at ansøgeren under sagens behandling havde forklaret divergerende og på visse punkter udbyggende. Ansøgerens forklaring havde endvidere været stridende mod de oplysninger, som Flygtningenævnet har om familieforholdene i Afghanistan. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet, at det ikke virkede sandsynligt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af kommandanten. Flygtningenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgerens formodning om, at kommandanten efterstræbte ham, alene byggede på oplysninger fra hans farbroders partner, der havde gengivet et rygte, som ansøgerens farbroder havde hørt. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for umenneskelig behandling eller overgreb. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7. Afg/2008/4
