Nævnet stadfæstede i juli 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk usbeker og sunni-muslim fra Sarepol. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en bryllupsfest i februar 2006, hvor blandt andet byens mullah var til stede, havde forsvaret tegningerne af profeten Mohammed, og at han dagen efter var blevet kaldt til samtale hos mullahen i moskéen, hvor han havde gentaget sine synspunkter. Mullahen var blevet meget vred på ham, og hans morbroder og fætre havde undskyldt på hans vegne og havde lovet at straffe ham, mens de havde ført ham ud fra moskéen. Den følgende dag havde ansøgeren af sin fader fået at vide, at mullahen havde meldt ham til politiet, hvorefter han var udrejst til Danmark. Ved en tilbagevenden frygtede ansøgeren at blive dømt efter sharia-loven for at have fornærmet islam, ligesom han frygtede overgreb fra islamister. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hans angivelige konflikt med mullahen havde haft en sådan karakter, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge heraf, hverken fra myndighederne eller islamister. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde fået lov til at gå efter samtalen hos mullahen, efter at hans onkel og hans fætre havde undskyldt på hans vegne, ligesom onkelen havde lovet at straffe ham. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren fremstod som helt uprofileret. Flygtningenævnet bemærkede, at nævnet ikke kunne tillægge den fremlagte arrestordre nogen vægt. Flygtningenævnet lagde vægt på, at det efter den foretagne ægthedsvurdering måtte lægges til grund, at dokumentet var uægte, ligesom ansøgeren ikke var kommet med nogen rimelig forklaring på, at dokumentet, der var dateret i februar 2006, først blev fremlagt, efter at han var blevet meddelt afslag på asyl af Udlændingeservice i september 2006. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærkede herved, at nævnet ikke havde fundet anledning til at foranstalte det senest fremlagte dokument dateret april 2007 – mere end et år efter ansøgerens udrejse – ægthedsvurderet. Afg/2008/15