Nævnet stadfæstede i december 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at hendes nu afdøde far modtog trusler fra og blev chikaneret af islamiske fundamentalister i Pakistan som følge af ansøgerens indgåelse af ægteskab med en herboende afghansk statsborger. Hun frygtede, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan ville blive udsat for forfølgelse fra islamiske fundamentalisters side som følge af sit ægteskab. Hun henviste herved også til, at hendes ægtefælle er søn af et profileret medlem af PDPA med højtrangerende poster under Najibullah-regimet. Flygtningenævnet bemærkede, at de trusler og chikanerier, som faderen angiveligt havde været udsat for i Pakistan, ikke havde udmøntet sig i, at familien var blevet opsøgt på bopælen eller var blevet udsat for overgreb. Under hensyn til, at der således ikke havde været tale om trusler eller chikanerier af en særlig intensiv karakter, at disse alene havde været udøvet over for faderen, og at det var foregået i Pakistan, fandtes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle er søn af et højtstående medlem af PDPA, og at ægtefællen i 2004 blev meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, fandtes ikke at kunne føre til en antagelse om, at der bestod en sådan afledt risiko for ansøgeren, at hun var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkedes, at hun havde indgået ægteskabet i 2003 i Pakistan, og at hun kom fra en anden del af Afghanistan end svigerfamilien. Ansøgeren fandtes heller ikke at have sandsynliggjort, at hun ville være i en konkret, reel risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2007/20.
