Nævnet meddelte i marts 2006 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1957, samt tre børn. Indrejst i april 2004 som familiesammenført. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens ægtefælle var et højtstående medlem af PDPA samt Watan-partiet og blandt andet var guvernør i forskellige provinser. Ægtefællen var på den baggrund blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i 2002. Ansøgeren forklarede, at familien, kort efter at ægtefællen var blevet anholdt i 1992, var blevet opsøgt af Mujahedin, som havde ransaget huset, havde chikaneret familien og havde konfiskeret huset, hvorefter hun flyttede til et andet sted i Kabul. Hun forklarede, at hun flere gange siden måtte flytte, fordi hun fra naboer eller andre havde hørt, at Mujahedin ledte efter dem. Da Taleban var kommet til magten, var familiens bopæl blevet opsøgt, og ægtefællens broder var blevet taget med af Taleban. I 1997 udrejste ansøgeren til Pakistan. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren og familien var blevet opsøgt og havde fået deres hus ransaget af Mujahedin i 1992, samt at huset var blevet konfiskeret. Flygtningenævnet kunne ikke i fuldt omfang lægge til grund, at ansøgeren havde været opsøgt af Mujahedin i årene efter 1992, hvor ægtefællen havde været fængslet. Flygtningenævnet lagde imidlertid til grund, at familien, efter at ægtefællen mod bestikkelse var blevet befriet fra fængslet, igen var blevet opsøgt – nu af Taleban – som havde taget ægtefællens broder med i stedet for ægtefællen. Søgelyset syntes således atter at være rettet mod familien efter ægtefællens befrielse fra fængslet. På den baggrund fandt nævnet, at der som følge af ægtefællens profilering under Najibullahs regime fortsat kunne være en risiko for, at familien ville være i søgelyset – også fra Mujahedin-gruppers side. Flygtningenævnet fandt derfor, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for asylbegrundende overgreb. Afg/2006/7
