Nævnet stadfæstede i juni 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1954, samt et barn. Indrejst i september 2004. Ansøgerens ægtefælle indrejste i Danmark i november 2001 og blev i april 2003 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 af Udlændingeservice. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er sunni muslim og etnisk tadjik. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren i en årrække havde været medlem af PDPA, herunder partisekretær på sin arbejdsplads indtil Mujahedins magtovertagelse i 1992. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren i kraft af sine politiske aktiviteter havde været profileret på en sådan måde, at det kunne antages, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan på nuværende tidspunkt ville være i risiko for asylrelevante overgreb. Nævnet fandt endvidere ikke, at de konflikter i forhold til Mujahedin og Jamiat-e-Islami, som ansøgeren havde haft i 1992 – 1993, havde haft en sådan intensitet og omfang, at det kunne sidestilles med asylrelevante overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgerens ægtefælle var blevet løsladt mod bestikkelse efter forhandling med en kommandant. Heller ikke Talebans overgreb i 1998 i forbindelse med husransagninger, rettet mod ansøgeren ægtefælle, kunne anses for asylbegrundende, allerede henset til de ændrede magtforhold i Afghanistan. Nævnet fandt endvidere ikke, at ansøgeren kunne antages at være i risiko for overgreb som følge af ægtefællens forhold eller som kombination af ægtefællens og ansøgerens egen forhold. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter episoden i forbindelse med ægtefællens anholdelse i 1998 kunne opholde sig i Afghanistan uden asylretlige problemer. Det var endvidere indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren udrejste legitimeret med ægte nationalitetspas udstedt i Kabul i 2003 og forlænget i 2004 samt påført stempler, hvoraf fremgår, at ansøgeren flere gange var ind- og udrejst af Afghanistan. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på overbevisende måde havde forklaret om omstændighederne ved pasudstedelsen og de påførte stempler. Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren havde haft ophold i et nærmere angivet område i Pakistan, lagde Flygtningenævnet i overensstemmelse med passets udvisende, til grund, at ansøgeren først endeligt var udrejst af Afghanistan i september 2004. Henset til ægtefællernes forskellige udrejsetidspunkter fandt nævnet, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 som konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse. Da ansøgeren efter det anførte ikke risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller var i reel risiko for overgreb, som indebar behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse. Afg/2006/30
