Nævnet stadfæstede i januar 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1980. Indrejst i marts 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning. Han blev medlem af Wahdat-partiet i 1995/1996. Han var menig soldat i en gruppe på 20-25 personer, der blev ledet af hans fader og broder. Han bragte forsyninger og deltog senere ved fronten. Efter at Taleban var kommet til magten, opnåede gruppen en samarbejdsordning med Taleban. Da Taleban faldt i 2001, nedlagde gruppen våbnene, og ansøgeren levede fra 2001 til 2004 et helt almindeligt liv, og han genoptog sin skolegang. Faderen og broderen var beskæftiget med administration af forpagtningsaftaler. I august 2004 var faderen og broderen ifølge ansøgerens forklaring blevet hentet af fire til fem ukendte personer. Ansøgeren havde ikke kendskab til deres identitet, men han formodede, at bortførelsen af faderen og broderen skyldtes deres aktiviteter for Wahdat-partiet. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at det var uklart, hvorfor faderen og broderen var blevet hentet. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at faderen og broderen havde kunnet leve problemfrit fra 2001 til 2004, og at ansøgeren ikke havde været i stand til nærmere at underbygge, at baggrunden for deres bortførelse skyldtes deres aktiviteter for Wahdat-partiet, men at denne opfattelse alene byggede på hans egne formodninger. Det indgik endvidere i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren var forblevet på bopælen, efter at faderen og broderen var blevet hentet, og at ansøgeren heller ikke havde forladt bopælen, da de samme personer på ny henvendte sig, men havde ventet to til tre dage, før han rejste til en onkel i Kabul. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at ansøgerens egne aktiviteter havde været yderst begrænsede. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han var konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden ville være i risiko herfor, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at han ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2006/3
