Nævnet stadfæstede i november 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2004, efter at hun havde fået opholdstilladelse på andet grundlag. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er tadjik, sunni-muslim og fra Kabul. I 1997 flygtede hun med sin familie til Iran, hvor hun opholdt sig indtil maj 2004, hvor hun flyttede til Danmark. Efter ansøgerens flugt fra Afghanistan – og særligt efter sin indrejse i Danmark – var hun blevet politisk aktiv og havde skrevet blandt andet artikler, ligesom hun havde haft kontakt med kvindesagsforkæmpere i Kabul. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hendes familie i perioden fra 1992 til 1997 blev forfulgt på grund af faderens fortid som medlem af PDPA og ansættelse i forsvaret, og at særligt en navngiven person havde forfulgt faderen, ligesom den pågældende havde dræbt ansøgerens farbror. Ansøgeren havde endvidere søgt om asyl som konsekvens af faderens asylophold. Endelig havde ansøgeren henvist til sine politiske aktiviteter. Det fremgik blandt andet af faderens asylsag, at han havde været officer, ligesom han havde været mangeårigt medlem af PDPA. Flygtningenævnet kunne dog ikke lægge til grund, at ansøgerens far havde været højtprofileret medlem af PDPA, ligesom det ikke kunne lægges til grund, at ansøgerens far havde været højtplaceret i forsvaret. Ved afgørelsen af om ansøgeren skulle have asyl som konsekvens af faderens asyl, lagde Flygtningenævnet blandt andet vægt på, at ansøgeren var 18 år, da hun indrejste i Danmark, samt den omstændighed at hun i cirka syv år havde boet i Iran, og at hun først indrejste i Danmark cirka tre år efter faderens indrejse i Danmark. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få asyl som konsekvens af faderens opholdstilladelse. Selv om det lagdes til grund, at en navngiven person i særlig grad skulle have efterstræbt ansøgerens far – og muligt dræbt ansøgerens farbror – fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at det ikke i dag kunne medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en asylrelevant risiko for forfølgelse. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på de væsentligt ændrede magtforhold i Afghanistan – samt den omstændighed, at der nu var forløbet 9 til 14 år siden de nævnte overgreb. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7 som følge af faderens forhold. Selv om det lagdes til grund, at ansøgeren – navnlig efter sin indrejse i Danmark – havde skrevet artikler, der var kritiske over for de kønsbestemte forskelle i Afghanistan, og selv om ansøgeren fremtrådte som vestligt orienteret, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at ansøgerens aktiviteter var af så begrænset karakter, at det ikke kunne antages, at dette ville medføre, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret asylrelevant risiko for forfølgelse på grund af sine politiske aktiviteter og holdninger. Herefter, og da de generelt usikre forhold i Afghanistan – herunder for kvinder – ikke kunne føre til noget andet resultat, opfyldte ansøgeren efter flertallets opfattelse ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Afg/2006/28
