Nævnet stadfæstede i september 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1979. Indrejst i marts 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er hazare, født og opvokset i Kabul. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er midt i tyverne. I 1995 udrejste han med familien til Iran. Han havde ikke forinden været politisk aktiv eller i myndighedernes søgelys. Ansøgeren havde en storebroder, der var soldat i Harakat-e-Islami og som kæmpede mod Hezb-e-Whadat, i hvilken forbindelse broderen havde slået modstandere ihjel. Broderen var blevet dræbt; ansøgeren vidste ikke nærmere herom, og kort tid efter udrejste familien af Afghanistan. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede blodhævn fra familier til de personer, broderen havde dræbt, ligesom han frygtede konsekvensen af, at han nu er ateist. Han havde endvidere henvist til, at han ikke havde familie i Afghanistan bortset fra nogle farbrødre, som han ikke kendte. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i reel risiko for hævndrab ved en tilbagevenden. Ansøgeren havde ingen konkret viden om broderens aktiviteter for mere end 10 år siden og støttede alene sin angivelige frygt på vage formodninger. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at det var kommet til myndighedernes kundskab, at ansøgeren ikke længere var troende muslim. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i reel risiko for at blive udsat for en behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Hverken den omstændighed, at ansøgeren i Afghanistan kun havde nogle farbrødre, som han ikke kendte eller de generelle forhold i Afghanistan kunne begrunde asyl. Ansøgeren opfyldte således ikke betingelserne for at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2006/23
