Nævnet meddelte i december 2006 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1974. Indrejst i oktober 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han frygtede to lokale Mujahedin-kommandanter fra hjembyen, som havde dræbt hans fader og eftersøgt ansøgeren for at have bistået Taleban. Nævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring havde været konsistent under hele sagen, og uanset at nævnet kunne undre sig over, at ansøgeren, der havde været væk fra hjembyen i 15 år, kunne være til nytte for Taleban, fandt nævnet dog ikke tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte ansøgerens forklaring. Det lagdes således til grund, at ansøgerens fader var blevet efterstræbt og dræbt af magtfulde kommandanter på grund af sin tidligere PDPA-tilknytning, og at ansøgeren selv havde været efterstræbt af de samme personer på grund af bistanden til Taleban i form af udpegning af de pågældendes våbenlagre. Nævnet bemærkede, at ansøgerens problemer ikke efter hans egen forklaring kunne henføres til en egentlig politisk anskuelse, men måtte betragtes som personlige uoverensstemmelser med de pågældende kommandanter. Ansøgeren fandtes derfor ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men efter kommandanternes status fandtes ansøgeren ved en hjemvenden at være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som han ikke kunne forvente myndighedernes beskyttelse mod. Flygtningenævnet fandt således, at ansøger havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2006/22
