Nævnet meddelte i august 2006 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2005. I 2002 indledte ansøgeren et bekendtskab med en kvinde. Efter cirka et år indledte ansøgeren og kvinden et seksuelt forhold. Kvindens fader ønskede, at kvinden skulle giftes med en rig mand. I 2005 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af en kommandant, der kom med to andre mænd. Kommandanten ønskede, at kvinden skulle giftes med hans søn. Kommandanten og de to andre mænd slog ansøgeren og truede med at dræbe ham, hvis han ikke holdt op med at se kvinden. Ansøgeren mistede bevidstheden. To dage efter overfaldet blev ansøgeren opsøgt af kvindens mor, som sagde til ham, at han skulle udrejse for at redde sit liv, idet kvindens far og kommandanten havde fundet fotografier af kvinden og ansøgeren, hvorefter kvinden havde erkendt at have haft et seksuelt forhold til ansøgeren, hvorfor kvindens far og kommandanten ville dræbe ansøgeren. Straks herefter flygtede ansøgeren. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han ved en tilbagevenden frygtede at blive dræbt af en kommandant og dennes folk. Ansøgeren havde anført, at han havde haft et forhold til en kvinde, som kommandanten havde udset sig som sin svigerdatter. Uanset at ansøgerens forklaringer til Udlændingeservice fremtrådte divergerende, fandt nævnet ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaringer om de centrale elementer i asylmotivet. Ansøgeren havde således under nævnsmødet svaret uforbeholdent og sammenhængende. Nævnet lagde således til grund, at ansøgeren havde haft et seksuelt forhold til kvinden, at forholdet blev afsløret, at han blev overfaldet af kommandanten, og at kvinden efterfølgende overfor sin familie havde erkendt at have haft et seksuelt forhold til ansøgeren, hvilket medførte, at faderen og kommandanten ville slå ansøgeren ihjel. Nævnet fandt det således sandsynliggjort, at ansøgeren ved sin udrejse som følge af forholdet til kvinden var i et personligt modsætningsforhold til kommandanten, og at ansøgeren som følge heraf ved en tilbagevenden risikerede at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og som han således ikke kunne søge beskyttelse mod hos myndighederne i hjemlandet. Afg/2006/20
