Nævnet meddelte i december 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan, født 1988. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde forklaret udbyggende og divergerende om flere punkter i det angivne asylmotiv, samt at hans forklaring ligeledes på flere punkter forekom konstrueret. Flygtningenævnet havde ved vurderingen taget ansøgerens alder og hans analfabetisme i betragtning. Ansøgeren havde forklaret påfaldende meget og endog udbyggende om forskellige voldelige handlinger, som han skulle have deltaget i. Det var nævnets indtryk, at ansøgeren havde været tilbøjelig til at fastholde forklaringerne, selvom disse forekom usandsynlige og konstruerede, og havde været tilbøjelig til at søge at understøtte dem med yderligere udbygninger om ugerninger. Nævnet fandt i dette særlige tilfælde, at ansøgerens misforståede forsøg på at underbygge i forvejen usandsynlige forklaringer, ikke skulle komme ham til skade. Nævnet lagde derfor megen vægt på alene at lægge de dele af ansøgerens forklaring til grund, som var overbevisende. Nævnet lagde til grund, at ansøgerens fader havde været tilknyttet Taleban-bevægelsen, herunder som kommandant på ansøgerens hjemegn, og at der ikke kunne bortses fra, at faderen havde medvirket i brutale overgreb på befolkningen. Nævnet kunne også lægge til grund, at ansøgeren i enkelte tilfælde havde afgivet oplysninger til faderen, som havde ført til arrestationer. Nævnet fandt, at ansøgerens forklaring om, hvad der skete efter Taleban-bevægelsens fordrivelse og faderens forsvinden, på flere punkter havde været divergerende og havde fremtrådt som usandsynlig. Nævnet kunne således ikke lægge til grund, at ansøgeren havde været fængslet i 13 dage og derefter var flygtet. Nævnet havde herved lagt vægt på, at ansøgeren havde forklaret divergerende om forholdene i fængslet, samt at hans forklaring om de nærmere omstændigheder under fængselsopholdet og ved flugten forekom konstruerede, herunder forklaringen om overfaldet på vagten. Ansøgeren havde også forklaret divergerende om en yderligere angiven tilbageholdelse. Nævnet fandt herefter, at der bestod en betydelig tvivl om, hvad der var overgået ansøgeren siden Talebans fald. Under hensyn til faderens position som kommandant i Talebanbevægelsen og henset til de handlinger, han måtte antages at have udført, samt til at det for personer med ansøgerens etniske baggrund måtte fremtræde som forræderi at tilslutte sig bevægelsen, fandt nævnet imidlertid, at der fortsat kunne bestå en reel risiko for, at ansøgeren, der til dels havde hjulpet faderen, og som nu var det ældste mandlige familiemedlem, ville blive udsat for hævnaktioner fra lokalbefolkningens side, som han ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod, jf. herved Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kabul, Afghanistan, 20. marts til 2. april 2004, side 51. Nævnet fandt således, at ansøgeren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes, at der efter det anførte om, hvad nævnet kunne lægge til grund af ansøgerens forklaring, ikke havde været anledning til at tage stilling til, om ansøgeren var omfattet af Flygtningekonventionens udelukkelsesbestemmelser. Afg/2005/34
