Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født 1988. Indrejst i maj 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde begrundet sin asylansøgning med, at han ikke havde familie tilbage i Afghanistan og ikke ville kunne klare sig, hvis han skulle vende tilbage. Han havde endvidere påberåbt sig, at han som mindreårig frygtede at blive udsat for overgreb eller undertrykkelse. Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke var oplyst omstændigheder, der sandsynliggjorde, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for en forfølgelse omfattet af Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkedes herved, at omstændighederne ved forældrenes død ikke var nærmere oplyst og i øvrigt var et forhold, der lå tilbage i tiden og under et andet styre. Ansøgerens påberåbelse af, at der for mindreårige, der vendte tilbage til Afghanistan uden netværk, ville være en risiko for overgreb og udnyttelse, indeholdt ikke i sig selv en sandsynliggørelse af, at ansøgeren var i en reel, konkret risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes herved, at ansøgerens helbredsforhold ikke kunne føre til en anden vurdering. Afg/2005/32
