Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mindreårig statsborger fra Afghanistan, født i Danmark i 2003. Ansøgeren har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgerens fader blev i december 2000 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens fader havde på ansøgerens vegne søgt om, at ansøgeren blev tillagt asylstatus i konsekvens af faderens opholdstilladelse. Til brug for vurderingen af ansøgerens asylansøgning var ansøgerens fader indkaldt til mødet i Flygtningenævnet for at afgive forklaring. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er undfanget og født i Danmark og er afghansk statsborger. Ansøgerens fader havde som det væsentligste asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede asylbegrundende forfølgelse på grund af sit tidligere medlemskab af PDPA og Junibish-melli. Ansøgeren ville som familiemedlem blive betragtet på samme måde som faderen. Herudover ønskede faderen, at ansøgeren i hvert fald fik asyl som konsekvens af faderens status. Endelig måtte hensynet til familiens fælles asylretlige status sammenholdt med EMRK art. 14 og Børnekonventionen § 2, stk. 22, føre til, at ansøgeren fik samme status som den øvrige familie. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på baggrund af faderens omtalte aktiviteter tilhørte nogen særlig gruppe omfattet af Flygtningekonventionen. Med hensyn til faderens forhold lagde Flygtningenævnet vægt på, at faderen blev tilbageholdt af Taleban i oktober 1998, at faderen flygtede på grund af konflikten med Taleban, og at faderen i øvrigt var i stand til at opholde sig og arbejde i hjemlandet frem til tilbageholdelsen. Taleban er ikke længere ved magten, og da faderens aktiviteter for PDPA og Junbish-melli ikke kunne antages at have bragt ham i et asylbegrundende modsætningsforhold til de nuværende magthavere i Afghanistan, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af faderens forhold, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Med hensyn til spørgsmålet om konsekvensstatus er det efter fast nævnspraksis blandt andet en betingelse, at det asylgrundlag, der førte til, at hovedpersonen fik asyl, fortsat er til stede. Efter det ovenfor anførte fandt Flygtningenævnet ikke, at dette grundlag længere var til stede, jf. udlændingelovens § 7. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som konsekvens af faderens status var derfor allerede af denne grund ikke til stede. Den omstændighed, at den danske paslovgivning muligt lægger hindringer i vejen for, at ansøgeren kunne få et pas, kunne ikke medføre, at ansøgeren som følge af et hensyn til familiens enhed – eller på andet lignede grundlag – herefter opfyldte betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afg/2005/31
