Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1941. Indrejst i april 2003. Ansøgeren blev i januar 2003 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, som ægtefælle til en herboende afghansk statsborger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren siden 1968 havde været ansat ved militæret som teknisk officer, senest med rang af oberst, samt at han fra 1978 havde været medlem af PDPA. Efter Mujahedins magtovertagelse i 1992 fortsatte ansøgeren med at arbejde indtil 1995, ligesom han fik løn frem til 1997. Ansøgeren blev boende i Kabul frem til 1998, hvor familien flygtede til Pakistan. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren, hverken som ansat ved militæret eller som medlem af PDPA, havde været så profileret, at han kunne antages at have noget modsætningsforhold til de nuværende magthavere i Afghanistan. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens oplysninger om, at to navngivne personer efterstræbte ham, kunne tillægges asylretlig relevans. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens oplysninger om efterstræbelsen alene byggede på andres oplysninger, samt at deres stilling under det nuværende styre var uklar. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i konsekvens af ægtefællens asylstatus allerede på grund af den tidsmæssige forskel i parternes indrejse i Danmark. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan kunne antages at være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren risikerede at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2005/29
