Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan født i 1942. Indrejst i april 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk tajik. Han forklarede, at han havde været menigt medlem af PDPA, og at han havde været leder på et nyhedsmedie frem til Mujahedins magtovertagelse i 1992. Ansøgeren og Najibullah var bekendte. Ansøgeren forklarede videre, at han havde været tilbageholdt to gange, dels af Mujahedin umiddelbart efter magtovertagelsen i 1992, dels af Taleban. Ansøgeren havde vanskeligt ved at tidsfæste varigheden af de to tilbageholdelser, hvorunder han var blevet udsat for en række fysiske overgreb. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt af henholdsvis Mujahedin og Taleban. Flygtningenævnet lagde til grund, at tilbageholdelserne havde haft en vis længere varighed, og at ansøgeren i den forbindelse havde været udsat for fysiske overgreb. Derudover lagde flygtningenævnet til grund, at ansøgeren var blevet løsladt inden Talebans fald. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke, at de nævnte forhold kunne føre til, at ansøgeren meddeltes asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet lagde for så vidt angår ansøgerens tilbageholdelse af Mujahedin vægt på, at forholdet lå langt tilbage i tid. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at tilbageholdelsen, som ansøgeren havde forklaret, han havde været udsat for fra Talebans side, var asylbegrundende. Flygtningenævnet lagde herved afgørende vægt på de ændrede magtforhold i Afghanistan, hvor Taleban ikke længere er ved magten. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren efter Talebans fald i 2001 havde kunnet opholde sig uden asylbegrundende problemer i Afghanistan frem til udrejsen i 2004. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere forfølgelse på grund af sit medlemskab af PDPA, eller på grund af ægtefællens eller en datters forhold. Flygtningenævnet lagde blandt andet vægt på, at ansøgeren havde været menigt medlem, og at han ikke havde haft politiske opgaver. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der var herefter ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på torturundersøgelse af ansøgeren. Afg/2005/24
