Nævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1970. Indrejst i september 2004. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren udrejste til Pakistan sammen med sin familie i 1992 cirka seks til otte måneder efter Mujahedins magtovertagelse, og at de indtil da alene var udsat for verbal chikane. Nævnet kunne endvidere efter ansøgerens forklaring lægge til grund, at han under Talebans regime havde været tilbage i familiens hjem to til tre gange af en til tre måneders varighed. Ansøgeren forklarede udbyggende om de problemer, han under disse ophold havde haft med Taleban, men han havde selv efter sin seneste forklaring ikke været udsat for overgreb, der havde haft en sådan intensitet, at de kunne betragtes som asylrelevante. Uanset om ansøgerens fader måtte have haft en høj administrativ stilling og tilknytning til PDPA, havde ansøgeren således selv under Taleban kunne opholde sig i familiens bolig uden at være blevet udsat for asylretlig forfølgelse. Nævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Afg/2005/21
