Nævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født 1986. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der efter ansøgerens egen forklaring var tale om en konflikt mellem ham og hans fader, dels omkring et ægteskab med en kusine, dels omkring ansøgerens deltagelse i våbentræning og jihad. Ansøgeren havde forklaret, at han over for sin fader vedvarende havde nægtet at indgå det planlagte ægteskab og at deltage i våbentræning. Ansøgeren havde forklaret, at hans fader i forbindelse med et skænderi herom skød efter ham. Ansøgeren havde imidlertid også forklaret, at han boede sammen med sin fader i en længere periode efter skudepisoden frem til udrejsen. Ansøgeren havde ligeledes forklaret, at hans nægtelse af at indgå ægteskab med kusinen alene medførte, at faderen pålagde ham at tage ophold i moskéen i en periode. Efter ansøgerens forklaring måtte det endvidere lægges til grund, at han, trods sin vedvarende nægtelse af at modtage våbentræning og deltage i Jihad, ikke har modtaget trusler fra den organisation, som faderen er tilknyttet. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at der består en reel og konkret risiko for, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor han har familie, blandt andet i Kabul, vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, hverken fra sin fader eller fra organisationen. De generelt vanskelige forhold i Afghanistan kunne ikke føre til et andet resultat. Afg/2005/20
