Nævnet meddelte i januar 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1980. Indrejst i januar 2004. En navngiven kommandant ønskede at gifte sig med ansøgerens søster, hvilket denne nægtede. Kommandanten truede med at dræbe ansøgeren, hans moder og broder, såfremt ansøgerens søster ikke indvilligede i ægteskab. Som følge af truslerne blev familien enige om, at ansøgerens søster skulle forloves med kommandanten. Når kommandantens opmærksomhed ikke længere var rettet mod familien, ville de forsøge at flygte. Der blev holdt forlovelsesfest, hvor omkring 300-400 personer var til stede. Ansøgeren blev præsenteret som familiens overhoved. Ansøgeren og familien flygtede til en anden afghansk by inden vielsen. Efter en periode blev familien opsøgt af kommandantens morbroder, som havde fundet frem til familien. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt det afgørende, at ansøgerens forklaring til sagen herunder navnlig ifølge asylregistreringsskema og i samtalen med Udlændingestyrelsen på alle væsentlige punkter havde været detaljeret og overensstemmende, samt at ansøgerens forklaring både ifølge advokatindlægget og navnlig under nævnsmødet havde underbygget denne vurdering. Herudover havde ansøgeren under nævnsmødet forklaret overbevisende og herunder begrundet redegjort for tvivlsspørgsmål. Flertallet lagde derfor ansøgerens forklaring til grund. Flertallet lagde herefter vægt på, at den navngivne kommandant er en person med betydelig magt og politisk indflydelse, og at ansøgeren som ældste søn repræsenterede ansøgerens familie, herunder ansøgerens søster, og blev holdt ansvarlig over for kommandanten. Ansøgeren og hans familie flygtede til en anden afghansk by på baggrund af de trusler på livet, som kommandanten havde fremsat, men de måtte forlade også denne by, da deres tilstedeværelse var blevet kendt af kommandanten. Under hensyn til hændelsesforløbet, herunder at forlovelsen blev fejret ved en stor forlovelsesfest, som kommandanten afholdt, hvorved ansøgeren blev eksponeret, og idet flertallet ikke under de nuværende forhold i Afghanistan kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og som ansøgeren ikke kunne opnå beskyttelse mod, fandt flertallet efter en samlet vurdering, at ansøgeren havde krav på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Afg/2005/2
