Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens fader, som ansøgeren i det væsentlige afledte sit asylmotiv fra, var officer og tilknyttet PDPA, indtil styret faldt i 1992. Faderen var alene tilbageholdt nogle få dage af det nye styre. Endvidere var han tilbageholdt under Taleban, som ikke længere er nogen magtfaktor i Afghanistan. Faderen opnåede senere, ifølge ansøgerens oplysninger, at få en højtstående placering indenfor hæren i et nærmere angivet område. Da faderens hus angiveligt blev angrebet, kom der indenfor kort tid undsætning blandt andet fra de styrker, som faderen havde kommando over. Der forelå ikke sikre oplysninger om, hvem der skulle have angrebet faderen og med hvilket motiv. Ansøgeren havde oplyst, at han ikke på tidspunktet for nævnets behandling vidste, hvor faderen befandt sig. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han, som følge af faderens forhold, ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en konkret og særlig risiko for at blive efterstræbt af personer eller grupper. Nævnet bemærkede, at ansøgeren aldrig havde haft politiske aktiviteter, og at han valgte frivilligt at vende tilbage til Afghanistan i 2003 efter ophold i udlandet. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at udsætte sagen til indhentelse af yderligere oplysninger. Afg/2005/18
