Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan, født i 1952 (M) og i 1953 (K), samt to børn. Indrejst i august 2003 (M) og i april 2004 (K). Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne er etniske qizilbashere og shia muslimere, at de ikke havde været politisk aktive eller i øvrigt udført aktiviteter, der havde profileret dem i offentligheden, og at de ikke havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb. Ansøgernes konflikter med Taleban kunne ikke begrunde asyl, idet Taleban ikke længere var ved magten. Afbrændingen af familiens hus kunne heller ikke i sig selv begrunde asyl. Det måtte antages, at der var tale om en enkeltstående begivenhed. Hertil kom, at det ikke konkret var konstateret, om branden blev påsat, og at den mandlige ansøger havde forklaret upræcist om begivenhederne under og efter branden. Den chikane, som ansøgerne i øvrigt havde oplyst at have været udsat for, havde ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Det blev herved særligt bemærket, at den mandlige ansøger for Flygtningenævnet havde oplyst, at han ikke havde truffet beslutning om udrejse på tidspunktet for den kvindelige ansøgers udrejse. Endelig lagde nævnet vægt på, at drabet på den mandlige ansøgers broder lå tilbage i tid, og at broderen blev dræbt under Taleban. Ved vurderingen af ansøgernes forhold havde nævnet endvidere lagt vægt på, at det fremgik af det seneste baggrundsmateriale, at etniske qizilbashere som gruppe ikke var udsat for diskrimination, og at den mandlige ansøger i øvrigt havde været i stand til at drive sin forretning helt frem til udrejsen. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden ville være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2005/16
