Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1977. Indrejst i juli 2002. Flygtningenævnet udtalte, at selvom ansøgeren havde været medlem af PDPAs spejder- og ungdomsorganisation og aktiv blandt andet ved møder og oplysningsvirksomhed, ophørte aktiviteterne i 1992, hvor Mujahedin overtog magten i Kabul. Ansøgeren var da 15 år gammel. Ansøgeren flygtede med sin familie til Jalalabad, hvor han gik i gymnasiet, som han afsluttede i 1995. Herefter blev han optaget på universitetet i byen, hvor han fortsat studerede indtil udrejsen til Pakistan omkring juni måned 2000. Uanset at ansøgerens far havde været pilot og havde undervist for PDPA, og uanset ansøgeren havde haft onkler, der var mere fremtrædende medlemmer af PDPA – navnlig var en onkel, der tillige er ansøgerens svigerfar, sekretær for PDPA i et distrikt i Kabul – fandt nævnet, at ansøgeren ikke kunne anses for profileret for PDPA, hverken i form af eget medlemskab og aktiviteter eller i kraft af sin families tilknytning. Nævnet fandt, at ansøgerens tilbageholdelse og de voldsomme overgreb, som han blev udsat for i to måneder i 1996 hos Mujahedin, da ansøgeren var blevet pågrebet med løbesedler, måtte ses i lyset af de dagældende magtforhold i Kabul. Selvom løsladelsen skete under foregivende af, at ansøgeren var medlem af Hezb-e-Islami fandtes formodningen om en sådan oplysning registreret hos en Mujahedin-gruppe, Jamiat og hos en kommandant, ikke på daværende tidspunkt at indebære, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan af nævnet kunne anses for at være i en asylbegrundende risiko. Nævnet lagde herved vægt på, at oplysningen om medlemskabet af Hezb-e-Islami var usand og uden baggrund i aktiviteter, at ansøgeren ikke havde haft andre politiske aktiviteter end de angivne for PDPA, at ansøgeren ikke i øvrigt havde konflikter med kommandant Iklil, og at ansøgeren i øvrigt efter løsladelsen kunne fortsætte sit studie i Jalalabad uden henvendelse fra politiske partier, grupperinger eller enkeltpersoner. Det var herved taget i betragtning, at Taleban overtog magten i 1996. Ansøgeren havde ikke konflikter i perioden fra 1996 til 2000, men blev efterstræbt af Taleban, fordi han i 2000 var en af seks arrangører af en studenterstrejke og demonstration for bedre kollegievilkår for de studerende ved universitetet i Jalalabad. Talebans indgriben var rettet imod demonstrationen, hvor 2 af medarrangørerne blev dræbt. Taleban tilbageholdt efterfølgende en bror til ansøgeren, idet ansøgeren, der var eftersøgt, var flygtet til Pakistan, hvor ansøgeren færdiggjorde sit studie ved universitetet i Peshwahar i perioden fra september 2000 til december 2001. Ansøgeren udrejste af Pakistan i juli 2002 med afghansk nationalitetspas udstedt i april 2002 og indrejste i Danmark i juli 2002 med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle. Nævnet lagde vægt på de ændrede magtforhold i Afghanistan, hvor Taleban ikke længere var ved magten. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens families konflikt med en Mujahedinkommandant, der i slutningen af 2001 på ny havde sat sig i besiddelse af ansøgerens families hus i Jalalabad, indebar en sådan konkret konflikt eller efterstræbelse efter ansøgerens person, at der heri var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere en asylbegrundende forfølgelse, herunder risiko for umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det var indgået i nævnets samlede vurdering af ansøgerens forhold, at han først havde søgt asyl i Danmark efter cirka to års ophold. Nævnet fandt videre ikke, at ansøgeren havde krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i kraft af sin ægtefælles opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Nævnet lagde vægt på, at ægteskabet først blev indgået, efter ægtefællen var indrejst i Danmark, på de forskellige ud- og indrejseforløb, ligesom ansøgerens asylmotiv ikke af nævnet blev anset for primært forbundet med ansøgerens svigerfars forhold. Samlet fandt nævnet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan kunne antages at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at blive underkastet umenneskelig eller nedværdigende behandling i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2005/15
