Afg200514

Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1979. Indrejst i juli 2001. I august 2004 indgav ansøgeren anmodning om asyl, efter at Udlændingestyrelsen i maj 2004 besluttede ikke at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtalte, at det efter ansøgerens forklaring måtte lægges til grund, at ansøgerens far, da hun blev gift med sin fætter med henblik på at følge ham til Danmark, sagde, at ansøgeren havde pligt til under alle forhold at forblive i ægteskabet, og at faderen ville slå ansøgeren ihjel, hvis hun blev skilt. Ansøgeren var blevet skilt efter ægtefællens begæring, efter at ægtefællen havde fundet en dansk kæreste, med hvem han ventede et barn, og ansøgeren var blevet nødsaget til at rejse fra sin svigerfamilie, som havde udøvet vold mod hende og undladt at hjælpe hende. Under disse omstændigheder kunne det ikke afvises, at ansøgerens familie i Afghanistan enten ville afvise hende eller slå hende ihjel. Såfremt ansøgeren ikke kunne tage ophold hos sin familie i hjemlandet, ville hun som enlig kvinde uden netværk efter baggrundsoplysningerne fra Afghanistan risikere alvorlige overgreb. Ansøgeren havde ingen mulighed for at få beskyttelse af myndighederne i hjemområdet. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2005/14