Afg200512

Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født 1975. Indrejst i oktober 2004. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtalte, at ansøgeren er etnisk hazara. Ansøgeren havde aldrig været politisk aktiv, og hun havde aldrig været i myndigheders eller magthaveres søgelys. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at hun frygtede at blive dræbt af den mand, hun som barn var blevet lovet bort til, fordi hun havde indgået ægteskab med en i Danmark boende afghaner. Flygtningenævnets flertal lagde ansøgerens forklaring til grund. Flertallet fandt på den baggrund og under hensyn til baggrundsoplysningerne om forekomsten af æresdrab på kvinder i Afghanistan, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede at blive offer herfor. Afg/2005/12