Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født 1952. Indrejst i oktober 2001. Flygtningenævnet udtalte, at det efter en vurdering af ansøgerens oplysninger til asylansøgningsskemaet og hans forklaringer til Udlændingestyrelsen, sammenholdt med ansøgerens forklaring til Flygtningenævnet, måtte lægges til grund, at ansøgerens aktiviteter for PDPA havde været af underordnet karakter, og at ansøgeren overvejende havde udført undervisnings- og ideologiske støtteaktiviteter i forhold til andre PDPA-medlemmer. Af ansøgerens forklaring i nævnet fremgik, at ansøgerens aktiviteter indenfor KHAD i det væsentlige havde været af intern karakter. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren, mens han havde udført aktiviteter i PDPA og havde været ansat i KHAD, ikke havde haft nævneværdige konflikter i forhold til andre personer eller grupper. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde optrådt som PDPA-medlem på landsdækkende fjernsyn. Flygtningenævnet lagde vægt på, at denne oplysning først var fremkommet under den anden samtale med Udlændingestyrelsen. Endvidere var forklaringen om, at ansøgeren havde optrådt som frontfigur i sikkerhedstjenesten ikke sammenhængende med ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet om, at han ikke havde optrådt som ansat i sikkerhedstjenesten. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde været profileret som PDPA-medlem eller som fremtrædende ansat indenfor KHAD og fandt det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren af den grund ville være i risiko for forfølgelse. Det kunne således ikke lægges til grund, at ansøgerens tilbageholdelse i 1992 skyldtes en profileret position indenfor PDPA eller KHAD. Ansøgerens tilbageholdelse under Talebanstyret i 1999 havde ifølge ansøgerens egne oplysninger heller ikke været begrundet i en sådan profileret position. Det måtte overordnet tillægges vægt, at ansøgeren havde opholdt sig i Afghanistan i næsten ti år uden anden tilbageholdelse end de to nævnte, og at hans familie havde haft fast bopæl i Kabul i samme periode. Flygtningenævnet kunne ikke tillægge det fremlagte brev angiveligt udsendt til alle Mujahedingrupper i Kabul og omegn nogen betydning. Flygtningenævnet fandt oplysningen om brevets fremkomst utroværdig og hæftede sig ved, at brevet, som var udateret, mere fremtrådte som en sammenfatning af ansøgerens asylmotiv end som hidrørende fra en eftersøgende myndighed. Heller ikke oplysningerne om sønnernes angivelige forsvinden kunne tillægges vægt ved sagens vurdering. Afg/2005/1
