Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Afghanistan, født i 1967. Indrejst i april 2003. Fra 1987 til 1990 aftjente ansøgeren værnepligt. Fra 1987 til 2001 var ansøgeren medlem af Wahdat-partiet. Ansøgerens far var også medlem, og han ydede et stort økonomisk bidrag til partiet. Ansøgerens aktiviteter for partiet bestod i uddeling af regeringskritiske løbesedler samt i at være chauffør for en kommandant, som var medlem af Det centrale Råd. Ansøgeren var dog kun chauffør for denne person, når vedkommende var i ansøgerens hjemby. I 1998 blev ansøgeren gift, og han fik efterfølgende en datter. I 1999 døde ansøgerens ægtefælle som følge af et raketnedslag. Fra 1999 til 2001 var ansøgeren fængslet af Taleban. Under ansøgerens tilbageholdelse blev ansøgerens far dræbt af Taleban. Efter ansøgerens løsladelse udrejste han til Iran, hvor han blev bekendt med, at hans datter sammen med hans svigerinde var flygtet til Danmark. Herefter, i 2001, søgte ansøgeren i Iran om opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 4. Denne ansøgning bortfaldt imidlertid ved ansøgerens indrejse i Danmark i april 2003. I 2002 rejste ansøgeren tilbage til Afghanistan, hvor han blev bekendt med, at hans bror var blevet bortført af den lokale kommandant, idet broderen under Mujahedin havde været chauffør for en kendt kommandant og idet ansøgerens far havde hjulpet Wahdat-partiet økonomisk. Ansøgerens bror var kommandantens privatchauffør, og havde derfor rejst rundt med kommandanten. Under opholdet i hjembyen blev ansøgeren beskudt, idet man ønskede, at han skulle forlade området, således at andre kunne overtage familiens jord. Efter at have opholdt sig et år i hjemlandet, hvorunder han forgæves ledte efter sin bror, udrejste ansøgeren. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er hazara og shiamuslim, født og opvokset i Kabul. Ansøgeren havde været medlem af og aktiv for Hezb-e-Wahdat. Ansøgeren forlod i 1995 Kabul og bosatte sig i Ghorband og Dare Turkman og siden i Siakhak. I perioden 1999 til 2001 sad han fængslet af Taleban. Efter løsladelsen opholdt han sig indtil begyndelsen af 2002 i Iran, hvor han i 2001 på den danske ambassade i Teheran søgte om opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 4. Fra begyndelsen af 2002 og til marts 2003 opholdt han sig i Afghanistan. Selv om det blev lagt til grund, at ansøgeren var truet af den lokale Ghorbandkommandant, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at dette kunne begrunde, at han skulle have opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, idet truslerne blev fremsat, angiveligt for at ansøgeren skulle opgive familiens jord. Den omstændighed, at ansøgerens bror var forsvundet, angiveligt likvideret af Hezb-e-Wahdat folk fra en anden fraktion end den ansøgeren havde arbejdet for, kunne ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren skulle have opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgerens tidligere aktiviteter for Hezb-e-Wahdat kunne begrunde opholdstilladelse, idet Hezb-e-Wahdat i dag er med i regeringsmagten i Afghanistan. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede at blive asylretligt forfulgt, eller at der var holdepunkter for at antage, at ansøgeren ville være i konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2004/9
