Nævnet meddelte i marts 2004 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Afghanistan, født i 1948 (M) og 1952 (K), samt et barn. Indrejst i juni 2001. I maj 2003 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse fra september 2002, og i juli 2003 anmodede den beskikkede advokat Flygtningenævnet om at genoptage sagen, idet der var fremkommet yderligere dokumentation for ansøgernes bahai-aktiviteter. Sagen blev herefter genoptaget og afgjort ved skriftlig votering blandt nævnets medlemmer. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne havde forklaret, at de i 1992 i stilhed konverterede fra den sunni muslimske tro til bahai troen. Efter de nu foreliggende oplysninger fandt Flygtningenævnet ikke at kunne afvise, at den kvindelige ansøger under sit langvarige ophold i Peshawar i Pakistan var medlem af den afghanske bahai-komité og arbejdede i et bahai-center. Det måtte endvidere antages, at den kvindelige ansøgers bahai-aktiviteter var af udadvendt karakter og havde eksponeret hende i forhold til et større antal afghanske statsborgere i området. Den mandlige ansøger var en kendt person som følge af sit virke som tv-mand og kunstner. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for at blive genkendt eller identificeret som bahai-tilhængere, og at dette ville kunne komme til myndighedernes kundskab, og at ansøgerne derfor ville være i risiko for overgreb på grund af deres religiøse overbevisning. Flygtningenævnet meddelte herefter ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Afg/2004/7
