Nævnet meddelte i februar 2004 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1960. Indrejst i august 2001. Ansøgeren gennemgik i perioden 1981 til 1985 en militæruddannelse i Rusland. I perioden 1985 til 1992 arbejdede han som flyingeniør i militærlufthavnen i Kabul. Han havde senest rang af major. Da regeringen i 1992 faldt, begyndte ansøgeren at arbejde for Dostum, der garanterede ansøgerens sikkerhed. I 1996 blev Dostum tvunget til at trække sig tilbage til Mazar-e-Sharif, og ansøgeren måtte søge beskyttelse hos Abdul Rahman fra Jamiat-e-Islami. Da Taleban indtog Kabul, blev ansøgeren i skjul fragtet til Mazar-e-Sharif, hvor han udførte opgaver for Dostum. Da Mazar-e-Sharif faldt til Taleban, rejste ansøgeren med familien til Baghlan, hvor han søgte beskyttelse hos sin mosters ægtefælle, der var højtrangerende for Hezb-i-Islami. Ansøgeren udførte opgaver for Hezb-i-Islami for at opnå beskyttelse. Da Taleban indtog Baghlan udrejste ansøgeren efter i en kort periode at have opholdt sig i grænseområdet til Turkmenistan. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke at kunne afvise, at ansøgeren som følge af sit arbejde som officer med tilknytning til luftvåbenet gennem hele perioden fra 1985 til 1998 havde bragt sig i modsætningsforhold til Mujahedin, og at han som følge af sin tilknytning til Hezb-i-Islami under sit ophold i Baghlan i perioden fra 1998 til 2001 havde bragt sig i modsætningsforhold til Abdul Rashid Dostum og Jamiat-i-Islami. Flertallet fandt herefter ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet måtte antages at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse enten fra de nuværende magthaveres side eller fra de øvrige rivaliserende grupper under Mujahedin. Flertallet fandt ikke, at ansøgeren efter sine oplysninger ville kunne opnå beskyttelse imod sådanne overgreb. Afg/2004/4
