Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i oktober 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født 1952, samt et barn. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv særlig havde påberåbt sig, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede forfølgelse fra lokale Jamiat-kommandanters side som følge af, at hun i Pakistan i perioder havde undervist på en skole tilhørende partiet Hezb-e-Islami. Ansøgeren havde til støtte herfor påberåbt sig, at hun i Pakistan havde modtaget trusselsbreve, som hun formodede stammede fra Jamiat-kommandanter. Hun havde endvidere oplyst, at hendes datter under ansøgerens seneste ophold i Afghanistan i 2003 blev bortført af personer, som hun formodede tilhørte Jamiat. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at ansøgerens søn flere gange var forsvundet, formentlig på grund af tvang eller pres fra Talebans side. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens antagelse om, at hun risikerede forfølgelse fra Jamiats side, alene byggede på formodninger om, at de angivne trusselsbreve og den angivne bortførelse af datteren hidrørte fra Jamiat. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af den udførte undervisning på en skole i Pakistan risikerede en forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Det forhold, at datteren måtte være bortført, kunne heller ikke føre til asyl for ansøgeren, og med hensyn til en søns forhold bemærkedes, at det var uklart, om hans ophold i Taleban-lejre var ufrivilligt, og at Taleban i øvrigt på grund af de ændrede forhold i Afghanistan ikke kunne anses for en magtfaktor. Uanset at ansøgerens forhold ved en tilbagevenden til Afghanistan som enke uden netværk ville være vanskelige, fandtes dette ikke at kunne begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Afg/2004/33
