Nævnet stadfæstede i oktober 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan, født i 1971 (M) og 1983 (K), samt tre børn. Indrejst i maj 2003. Flygtningenævnet lagde den mandlige ansøgers forklaring om, at han fra 1989 til 1992 var sekundløjtnant i KHAD og menigt PDPA-medlem til grund. Da den mandlige ansøgers opgaver i KHAD bestod i underordnet kontorarbejde, anså nævnet det ikke for sandsynliggjort, at han som følge heraf risikerede forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan i dag. Uanset om det lagdes til grund, at den mandlige ansøger havde været fængslet af Mujahedin, anså nævnet det dog ikke for sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan i dag risikerede forfølgelse fra de nuværende magthavere. Nævnet lagde herved vægt på, at den mandlige ansøger efter sin løsladelse mod bestikkelse kunne leve i længere tid i Afghanistan uden overgreb. Nævnet lagde tillige vægt på, at den mandlige ansøger og hans familie, efter at være udrejst til Tyskland og herfra udvist til Polen i 2002 frivilligt rejste tilbage til Afghanistan, hvor de opholdt sig i flere måneder uden overgreb, inden de på ny udrejste. Den kvindelige ansøger anførte ikke noget selvstændigt asylmotiv. Nævnet anså det derfor ikke for sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2004/30
