Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan, født i 1975 (M) og 1978 (K) samt 2 børn. Den mandlige ansøger havde til støtte for sin asylansøgning navnlig gjort gældende, at han i 1998 var udsat for et skudattentat fra sin farbroder i anledning af en strid om jord. Den mandlige ansøger frygtede at blive efterstræbt af farbroderen, som fortsat er kommandant i den sydlige del af Kabul. Flygtningenævnet kunne lægge den mandlige ansøgers forklaringer til grund, men fandt ikke, at forholdet kunne danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet fandt således ikke grundlag for at antage, at den mandlige ansøger som følge af det passerede ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse af de grunde, der er anført i flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at der var reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde i denne forbindelse navnlig vægt på, at der var tale om en privatretlig konflikt. Den kvindelige ansøger havde ikke angivet noget selvstændigt asylmotiv. Afg/2004/25
