Nævnet meddelte i september 2004 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan, født 1977. Indrejst i december 2001. Nævnet stadfæstede i juli 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse. Sagen blev genoptaget til behandling på nyt mundtligt nævn, hvorunder Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit asylmotiv nu alene har anført, at han ved tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse på grund af, at han var konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren og hans familie ikke havde været troende muslimer i Afghanistan, men at de var kendte som ateister. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren fra efteråret 2002 modtog undervisning i kristendommen, og at han i januar 2003 blev døbt. Det lagdes endvidere til grund, at ansøgeren var praktiserende kristen og et aktivt medlem af menigheden. Det lagdes yderligere til grund, at ansøgerens familie og beboerne på asylcenteret, herunder afghanere, er bekendt med, at ansøgeren er konverteret. Desuden lagdes til grund, at en del af disse er vendt tilbage til Afghanistan. Under disse omstændigheder fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede forfølgelse på grund af sin tro, idet flertallet ikke kunne udelukke, at hans konvertering var eller ville blive kendt af myndighederne. Flertallet meddelte herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afg/2004/22
