Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Konsekvensstatus
Nævnet stadfæstede i juli 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1969. Indrejst i juni 2002. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde således været et aktivt medlem af PDPA’s kvindeorganisation. Ansøgerens ægtefælle havde også været medlem af PDPA og havde været ansat i KHAD og Indenrigsministeriet frem til 1991, hvorefter han i perioden frem til 1994 blev uddannet som afhører i Rusland. Ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt af Taleban i ti måneder i 1999/2000. I 1999 blev ansøgerens hus ransaget af Taleban, der på ny rettede henvendelse i 2000 uden at foretage ransagning. I juni 2001 forsøgte angiveligt Sayaf-folk at ransage hendes hjem. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af sit og ægtefællens medlemskab af PDPA og ægtefællens arbejde for KHAD og Indenrigsministeriet ville være i risiko for en asylbegrundende forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ransagningen og de to andre henvendelser på bopælen ikke kunne antages at have haft en sådan karakter og et sådant omfang, at det kunne karakteriseres som asylrelevant forfølgelse. Taleban kunne videre ikke længere anses som en magtfaktor i Afghanistan, og ansøgeren kunne i øvrigt ikke anses at have haft asylbegrundende konflikter med Mujahedin, herunder Sayaf. Det forhold, at ansøgeren var blevet truet og ydmyget af Mujahedin-folk kunne således ikke anses for asylbegrundende. Ansøgeren fandtes ikke at burde meddeles opholdstilladelse som konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse i Danmark. Det blev bemærket, at ansøgeren havde opholdt sig i cirka et år i Afghanistan efter ægtefællens udrejse, at hun indrejste i Danmark i juli 2002 og først søgte asyl i februar 2003. De generelle forhold i Afghanistan, herunder de vanskelige forhold for kvinder, kunne i sig selv ikke begrunde asyl. Nævnet fandt herefter ikke, at der var en konkret risiko for, at ansøgeren ville blive udsat for forfølgelse i sit hjemland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren fandtes heller ikke at risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2004/19
