Afg200418

Nævnet stadfæstede i maj 2004 udlændingestyrelsens en afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1976. Indrejst i februar 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft politiske aktiviteter. Nævnet anså det ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren risikerede forfølgelse fra de nuværende magthavere i Afghanistan, fordi hans broder kom i modsætningsforhold til Wahdat-partiet og var blevet dræbt af Wahdat-partiet. Nævnet anså det efter baggrundsoplysningerne endvidere ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren skulle risikere forfølgelse fra de nuværende magthavere, fordi han havde samarbejdet med Taleban. Uanset om det lagdes til grund, at samarbejdet med Taleban havde omfattet tilbagegivelse af ansøgerens families ejendomme, og at faderen og svigerdatteren til en Wahdat-kommandant var blevet dræbt af Taleban i forbindelse med striden om ejendommene, kunne dette ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet anså det derfor ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren ved tilbagevenden til Afghanistan risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2004/18