Nævnet stadfæstede i maj 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan født i 1963, samt fem børn. Indrejst i marts 2003. Ansøgeren var etnisk tajik og sunni-muslim. Ansøgerens ægtefælle var medlem af PDPA og borgmester fra 1983 til 1997 i en af Afghanistans 30 kommune-enheder. Ægtefællen var desuden partisekretær for PDPA indtil 1994. Ægtefællen ophørte som borgmester, da Taleban kom til magten, og blev i 1997 overflyttet til en ledende stilling i det afghanske udenrigsministerium. Junbish var i denne periode ved magten. Ansøgeren flygtede med sin ægtefælle til Takhar-provinsen, da Taleban overtog styringen af Mazar-i-Sharif i sommeren 1998. Da krigen nåede Takhar-provinsen og forfølgelsen af PDPAs medlemmer tilspidsedes, flygtede ægtefællen til Danmark, og ansøgeren og hendes børn flygtede i november 2000 til hjembyen. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde været medlem af noget politisk parti eller været politisk aktiv i øvrigt. Hun havde som sit asylmotiv henvist til, at hendes mand havde været medlem af PDPA og havde haft en profileret stilling i hjemlandet. Han udrejste i 2000 og ansøgeren havde efter hans udrejse på grund af hans forhold haft konflikter med såvel Taleban som Mujahedin-kommandanter. Ansøgeren havde således henvist til, at hendes hjem var blevet ransaget flere gange, og at hun i den forbindelse var blevet chikaneret og forulempet, og at hendes ene søn var blevet tilbageholdt i 10 dage af Jamiat-i-Islami. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren hverken som følge af egne eller ægtefællens forhold har været asylbegrundende forfulgt. Flygtningenævnet bemærkede, at Taleban ikke længere var ved magten i Afghanistan og fandt i øvrigt, at de forhold, som ansøgeren havde forklaret om, ikke kunne antages at have antaget en sådan styrke eller en sådan intensitet, at det kunne karakteriseres som forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold, herunder for kvinder i Afghanistan, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren kunne opnå asyl som konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, der indrejste i Danmark i marts 2003, først udrejste af hjemlandet i begyndelsen af 2002, og at ægtefællen var udrejst i november 2000. Afg/2004/17
