Nævnet stadfæstede i april 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1982. Indrejst i marts 2003. Ansøgerens moder blev i maj 2001 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tajik og født og opvokset i Kabul, hvor hun har boet frem til 1992, hvor faderen og en broder blev tilbageholdt af Mujahedin. Moderen flyttede herefter med ansøgeren og de øvrige børn til Mazar-I-Sharif, hvor ansøgeren blev boende indtil 1997/1998, hvor ansøgeren og dennes to søskende udrejste til Rusland. Ansøgeren havde ikke selv været politisk aktiv bortset fra, at hun havde været pioner i PDPA’s spejderorganisation som ganske lille. Ansøgeren havde ikke selv været tilbageholdt, anholdt eller været udsat for fysiske overgreb i Afghanistan. Flygtningenævnet lagde til grund at ansøgerens fader havde været medlem af PDPA, chefredaktør for et kommunistisk tidsskrift og ven til Najibullah. Flygtningenævnet måtte imidlertid i overensstemmelse med moderens oplysninger i hendes sag lægge til grund, at faderen blev løsladt i 1999 mod bestikkelse og siden havde opholdt sig i Kabul i Afghanistan sammen med en af ansøgerens brødre og dennes ægtefælle, og at ingen af disse familiemedlemmer efter det oplyste havde været udsat for efterfølgende forfølgelse. Flygtningenævnet lagde ligeledes til grund at, ansøgerens moder og søster havde været kendte skuespillere i Afghanistan, at søsteren udrejste i 1997, men at moderen havde opholdt sig i Afghanistan indtil hun udrejste i september 2000 uden at blive udsat for overgreb. På den baggrund fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren som følge af sin families forhold ville være i en konkret risiko for forfølgelse ved hjemvenden til Afghanistan omfattet af udlændingelovens § 7. De generelt vanskelige forhold for kvinder i Afghanistan kunne ikke føre til en ændret vurdering. Afg/2004/10
