Nævnet stadfæstede i februar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1976. Indrejst i juni 2002. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde således ikke selv udført aktiviteter, men havde henvist til sin ægtefælles forhold som medlem af SAMA. Ægtefællen uddelte politisk materiale for SAMA og var i 1995/1996 fængslet i 16 måneder af Mujahedin. Ansøgeren boede i Kabul og besøgte ægtefællen i fængslet. Ansøgeren og børnene blev efter ægtefællens udrejse i 2000 opsøgt fire gange af Taleban, hvorunder hun blev udsat for trusler, ransagning og konfiskation af boligen. Nævnet fandt ikke, at disse forhold havde haft et sådant omfang og intensitet, at ansøgeren selv af den grund opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærkede herved, at ægtefællens medlemskab af SAMA ikke fandtes at have profileret ansøgeren i et sådant omfang overfor de nuværende magthavere, at ansøgeren som følge heraf risikerede asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevende til Afghanistan. Nævnet bemærkede videre, at Taleban ikke længere udgør en magtfaktor i Afghanistan. Ansøgeren opfyldte heller ikke betingelserne for konsekvensstatus, da ansøgeren havde opholdt sig i Afghanistan i mere end et år efter ægtefællens udrejse. De generelle forhold for kvinder i Afghanistan kunne ikke føre til noget andet resultat. Afg/2004/1.
